Dømt for psykisk vold mod kæreste

14/10/2026 às 12:512 visualizações
Imagem do artigo
Dømt for psykisk vold mod kæreste
Del

14.10.2026 14:52:38 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland 

Politiet blev bekendt med sagen i 2025. Undervejs i efterforskningen har ejeren af de pågældende web-kanaler bidraget til at belyse, hvad kvinden har været udsat for. Der blev på den baggrund rejst tiltale i 2026. 
Manden valgte at tage betænkningstid ift. anke af dommen.

14.10.2026 14:51:29 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland 

Den 43-årige blev ligeledes dømt for vold ved to gange at have slået kvinden og flere gange at have overvåget hende gennem gps-sendere på hendes bil. 
Efter at kvinden forlod manden i 2025 fortsatte han med at forsøge at opnå kontakt med hende, blandt andet gennem emails, og han blev derfor også dømt for stalking.

14.10.2026 14:49:49 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland 

”Der er tale om, at manden har udsat kvinden for systematisk negativ social kontrol og igen og igen har fået hende til at bryde sine egne grænser. Han har kontrolleret og overvåget hendes færden på blandt andet telefonen og sociale medier og har generelt fået hende til at indrette sit liv, som han ville have det. Det er en sag, der kalder på en mærkbar straf, og den vurdering har retten så også haft”, siger senioranklager Andreas Dahl fra anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland.

14.10.2026 14:48:50 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland 

Ved at oprette en falsk profil truede han desuden kvinden til at sende ham intime billeder og videoer ved at true med at offentliggøre billeder af hende til personer i hendes omgangskreds.
Retten fandt også, at manden kunne dømmes efter voldtægtsbestemmelsen ved fra en falsk profil at have presset kvinden til at udføre de forskellige seksuelle handlinger mod sin vilje.

14.10.2026 14:47:56 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland 

Retten i Roskilde har i dag fundet en 43-årig mand skyldig i at have udsat sin daværende kæreste for psykisk vold over en periode på knap fem år. Manden blev straffet med fængsel i to et halvt år.

Det var fra 2020 til 2025 at kvinden på forskellige adresser i Roskilde, Helsingør og Lejre blev udsat for nedværdigende behandling og manipuleret til at optræde på webcam, hvor hun udførte forskellige seksuelle handlinger mod betaling. (forts.)

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland

Seriebutikstyv dømt igen14.10.2026 14:16:03 CEST | Myndighedsmeddelelse

En 51-årig rumænsk mand der tidligere er dømt for både butikstyveri og overtrædelse af indrejseforbud vendte i september tilbage til landet. I supermarked i Køge stjal han 8 ribbenstege og 5 nakkefileter, men blev stoppet med varerne på vej ud af butikken. Erkendte i dag i retten at han var kommet hertil igen for at stjæle og derfor igen havde overtrådt sit indrejseforbud. Idømt tre måneders ubetinget fængsel og udvisning med indrejseforbud i seks år. Dom modtaget.

Frifundet for stalking, dømt for vold og blufærdighedskrænkelse13.10.2026 10:51:46 CEST | Myndighedsmeddelelse

22-årig mand fra Ringsted var tiltalt for stalking mod veninde ved at opsøge hende på bl.a. arbejdspladsen og på stationen. Retten i Roskilde frifandt ham for det forhold da man vurderede at hun selv var med til at holde kontakten til ham. Men han blev dømt for blufærdighedskrænkelse, vold og trusler ved bl.a. at have befølt hende og givet hende slag i hovedet. Idømt 30 dages fængsel som tillægsstraf til tidligere dom hvor han fik 5 mdrs fængsel og advarsel om udvisning. Han nægtede sig skyldig.

Tre måneders fængsel for psykisk vold13.10.2026 09:36:00 CEST | Myndighedsmeddelelse

Igennem et halvt år udsatte nu 35-årig mand fra Vestsjælland sin ægtefælle for psykisk vold og er nu ved Retten i Holbæk straffet med 3 mdrs ubetinget fængsel. Manden tvang kvinden til at give sig adgang til hendes telefon så han kunne se beskederne og tage hendes opkald samtidigt med at han også havde adgang til hendes sundhedsjournal og kontrollerede hendes bankkonti. Han bestemte hvem hun måtte omgås, hvor hun måtte opholde sig og hvad hun måtte købe. Har nægtet sig skyldig og anket dommen.

Vanvidskørsel endte med ubetinget fængselsdom12.10.2026 09:43:22 CEST | Myndighedsmeddelelse

Dommen blev på 30 dages ubetinget fængsel og bøde på 5000 kr da hun trods den verserende færdselssag oplyste, at hun ikke havde begået nogle kriminelle forhold, da hun senere samme år skulle søge om dansk statsborgerskab. Dermed også dømt for falsk erklæring over for offentlig myndighed.

Grundlovsforhør om frihedsberøvelse kl 129.10.2026 16:00:44 CEST | Myndighedsmeddelelse

De tre mænd er nu fængslet frem til 5.11 sigtet for frihedsberøvelse og tvang. En kærede, en accepterede fængslingen og en tog forbehold for at kære senere. Der var lukkede døre og navneforbud.

Fonte
Policia Dinamarca
Abrir original ↗
Esta notícia foi útil?

Debates 0

Seja o primeiro a contribuir com o debate.

Difunda suas informações e promova seu argumento

Não se acanhe de publicar alguma informação ou dado que possa ser positivo ou útil.

Para participar do debate, entre com sua conta ou crie uma gratuita.