28.8.2026 12:57:19 CEST | Anklagemyndigheden ved Københavns Politi
Efter en længere efterforskning anholdt vi i går en 37-årig mand og en 47-årig kvinde, begge danske statsborgere. På deres adresse i Valby fandt vi et større kontantbeløb, designervarer, hash, amfetamin og andre værdifulde koster. Kvinden er sigtet og løsladt, mens manden i dag er blevet fremstillet i grundlovsforhør sigtet for seks forhold af bl.a. lov om euf. stoffer, indbrud og forsøg på indbrud i juli-august. Den 37-årige mand, der har relation til bandemiljøet, er blevet fængslet i 26 dage.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi
Mand varetægtsfængslet for besiddelse af narkotika, kniv og gasspray28.8.2026 14:08:53 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 31-årig mand med svensk statsborgerskab er i dag blevet fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret, hvor han blev varetægtsfængslet i 26 dage. Han blev i går anholdt på Vesterbro, da en civilpatrulje fandt hans adfærd mistænkelig. Han er sigtet for at have været i besiddelse af en gasspray og en kniv samt en større mængde kokain med henblik på videreoverdragelse.
Mand varetægtsfængslet for besiddelse af narkotika25.8.2026 15:20:06 CEST | Myndighedsmeddelelse
Dagens fremstilling vedrørte dog besiddelse af heroin, som blev fundet den 6. august ved en ransagning på en anden adresse, som den 48-årige har tilknytning til. Her fandt man en større mængde heroin, koster og kontanter. I den forbindelse blev to kvinder på 27 og 46 år anholdt, og den 27-årige blev senere varetægtsfængslet i 23 dage. Københavns Politi fortsætter nu efterforskningen for at klarlægge, hvor mange indbrud den 48-årige kan knyttes til.
Kvinde tildelt straksdom for forsøg på tyveri24.8.2026 12:38:43 CEST | Myndighedsmeddelelse
Søndag aften blev en 35-årig kvinde med bulgarsk statsborgerskab tilbageholdt på en restaurant i Indre By, da hun i samarbejde med to andre kvinder havde forsøgt at stjæle kontanter fra en turists taske. Det lykkedes de to andre kvinder at flygte, mens den 35-årige blev anholdt. Den 35-årige er i dag blevet fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret, hvor hun modtog en straksdom på 30 dages fængsel, udvisning og et indrejseforbud gældende i seks år.
To personer varetægtsfængslet for forsøg på tricktyveri24.8.2026 10:51:50 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 24-årig kvinde og en 16-årig dreng, begge rumænske statsborgere, blev lørdag varetægtsfængslet i 12 dage, sigtet for forsøg på tyveri. Fredag formiddag fik politiet en anmeldelse om et forsøg på tricktyveri i indre by, hvor to personer havde forsøgt at stjæle fra en kvindes taske, hvilket dog ikke lykkedes, da anmelderen råbte dem an. Efterfølgende blev de to personer udpeget, hvorefter de blev anholdt.
Indbrud i villa i Kastrup21.8.2026 14:22:06 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi modtog i går en anmeldelse fra en årvågen borger, der havde observeret to personer, som udviste en mistænkelig adfærd omkring en villa i Kastrup. Da patruljen kom frem, befandt de to personer sig inde i huset. De forsøgte herefter at flygte til fods, hvilket lykkedes for den ene, mens en 21-årig mand med kroatisk statsborgerskab blev anholdt. Den 21-årige er i dag blevet fremstillet i Københavns Byret, hvor han modtog en straksdom på 30 dages fængsel samt udvisning og indrejseforbud i 6 år.
