3.7.2026 17:47:47 CEST | Københavns Politi
Den 31-årige mand blev i grundlovsforhøret varetægtsfængslet frem til 29. juli.
I forhold til forurettedes tilstand, så melder vi ud på denne kanal, når der er nyt.
3.7.2026 10:21:45 CEST | Københavns Politi
Den person, vi onsdag efterlyste ifm. med tirsdagens voldsepisode på Islands Brygge, har fredag morgen meldt sig selv. Vi har fjernet billedet fra efterlysningen og opfordrer medier til at gøre det samme. Den anholdte er sigtet for vold og fremstilles ca. kl. 12.30 i grundlovsforhør i Københavns Byrets afdeling i Vestre Fængsel.
En 32-årig mandlig svensk statsborger kom svært til skade ifm. episoden på Islands Brygge.
Sagen efterforskes fortsat, og vi har pt. ikke yderligere kommentarer.
1.7.2026 17:45:38 CEST | Københavns Politi
Vi opfordrede tidligere i dag mistænkte til voldsepisoden på Islands Brygge tirsdag aften til at kontakte Københavns Politi, men vi har endnu ikke været i kontakt med ham, og derfor efterlyses han med nedenstående billede.
Vi kender hans identitet, men hvis man har oplysninger til sagen eller ved, hvor mistænkte befinder sig, opfordrer vi til, at man kontakter Københavns Politi på 114.
1.7.2026 11:26:34 CEST | Københavns Politi
Som følge af den hændelse, der i aftes fandt sted på Islands Brygge, hvor en 32-årig mand blev udsat for vold, er vi i dag ekstra til stede med tryghedsskabende patruljer. Amager nærpoliti vil fra kl. 17 til kl. 21 være ved Kulturhuset med den mobile politistation, og der vil også være gående patruljer i området. Man er altid velkommen til at tage kontakt til betjentene, hvis man har spørgsmål eller føler sig utryg.
30.6.2026 21:58:21 CEST | Københavns Politi
Københavns politi har ca kl 2130 været til stede på Islands Brygge ved VM storskærms arrangementet, hvor der har været en voldsepisode. En forurettet er kørt til behandling på hospitalet, og pt. er der ikke yderligere oplysninger om tilstanden på forurettede.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Københavns Politi
Vi savner Toke3.7.2026 15:38:00 CEST | Myndighedsmeddelelse
Toke er fundet i god behold, hvorfor vi nu aflyser efterlysningen. Fotoet ham anmodes derfor om at blive fjernet. Tak.
Aflysning af efterlysning2.7.2026 00:50:51 CEST | Myndighedsmeddelelse
Ellen er fundet i god behold, hvorfor vi nu aflyser efterlysningen.
18-årig afgået ved døden1.7.2026 09:44:10 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 18-årige mand, der natten til fredag den 26. juni på Selinevej på Amager blev udsat for vold, er tirsdag afgået ved døden. De pårørende er underrettet. To mænd på 18 og 20 år sidder varetægtsfængslet i sagen, som fortsat efterforskes. Vi har for nuværende ikke yderligere kommentarer.
Tricktyve på spil – pas på dine værdigenstande29.6.2026 13:22:56 CEST | Myndighedsmeddelelse
Når vejret viser sig fra sin gode side, søger mange mod byens parker og strand for at nyde solens stråler. I weekenden har vi desværre set sager, hvor tricktyve har henvendt sig for at samle folks tomme flasker ind, men også udnyttet situationen til at stjæle andre værdigenstande. Derfor er det gode råd, at man er opmærksom på ikke at lade værdigenstande ligge synligt fremme, når man opholder sig i parker og lign. Vi har i en tidligere pressemeddelelse samlet gode råd til at undgå tricktyverier.
Københavns Politi fremstiller 2 personer relateret til groft overfald på Selinevej27.6.2026 09:43:31 CEST | Myndighedsmeddelelse
Københavns Politi har siden anmeldelsen om et groft overfald på en 18-årig mand, der fortsat er i kritisk tilstand, iværksat en omfattende efterforskning. Relateret til denne efterforskning er der nu foretaget anholdelser, og der vil senere i dag blive afholdt et grundlovsforhør, hvor 2 personer fremstilles. Ved grundlovsforhøret vil anklagemyndigheden begære lukkede døre. Af hensyn til den videre efterforskning, kan vi ikke oplyse yderligere.
