3.7.2026 14:26:47 CEST | Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
Det fremgik tidligere af meddelelserne, at de to mænd blev kendt skyldige og dømt for at have begået indbrud på Brædstrup Brandstation. Dette er ikke korrekt. Retten fandt det ikke bevist, at de var skyldige i indbrud, men de blev dømt for hæleri ved at være i besiddelse af værktøj og brandslukningsudstyr. Vi beklager fejlen.
3.7.2026 11:42:37 CEST | Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
Den 30-årige blev også dømt for forsætlig fareforvoldelse af en politibetjent i forbindelse med, at han forsøgte at undvige anholdelse og flygte fra stedet. Han blev desuden dømt for at køre uden førerret, have overtrådt sit indrejseforbud, lave dokumentfalsk og være besiddelse af ketamin. Den 30-årige blev frakendt førerretten i 1 år og udvises af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Han modtog dommen og blev fængslet efter dom. Den 28-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til at anke.
3.7.2026 11:41:42 CEST | Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
To mænd på 30 år og 28 år er i dag ved Retten i Kolding blevet idømt henholdsvis 2 år og 6 måneders fængsel og 1 års fængsel for en række butikstyverier, hvor de blandt andet stjal kød og skrabelodder i Vejle, Brædstrup og Lystrup i juli og september sidste år. De to er også dømt for hæleri, efter de blev fundet i besiddelse af værktøj og brandslukningsudstyr, samt for tyveri af en nummerplade.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
Grundlovsforhør ved Retten i Kolding kl. 13.003.7.2026 07:03:56 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den sigtede er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding blevet varetægtsfængslet indtil den 30. juli.
Grundlovsforhør ved Retten i Horsens kl. 11.303.7.2026 07:03:10 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den sigtede er ved grundlovsforhøret ved Retten i Horsens blevet varetægtsfængslet indtil den 30. juli.
Grundlovsforhør ved Retten i Horsens kl. 12.3026.6.2026 13:20:48 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 48-årige mand er blevet varetægtsfængslet til den 22. juli. Det er sket efter grundlovsforhøret, der blev holdt for lukkede døre.
Grundlovsforhør ved Retten i Kolding kl. 10.3026.6.2026 09:42:25 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 30-årig udenlandsk mand fremstilles i grundlovsforhør i dag ved Retten i Kolding kl. 10.30. Manden er sigtet for blufærdighedskrænkelse og for i skjul at have filmet personer på et toilet i Fredericia.
Grundlovsforhør ved Retten i Horsens kl. 11.0026.6.2026 09:29:01 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 72-årig mand med rumænsk statsborgerskab blev torsdag anholdt for butikstyveri. Han er sigtet for at have stjålet elektronikudstyr i en butik i Høegh Guldbergs Gade i Horsens samt for at overtræde et indrejseforbud. Manden fremstilles i dag kl. 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.
