10.8.2026 14:21:33 CEST | Nordsjællands Politi
Vi har nu fundet Ole, som har været efterlyst siden fredag aften.
Han desværre er afgået ved døden.
De pårørende er underrettet, og vi har ikke yderligere oplysninger i sagen.
Vi beder om at billedet af Ole fjernes af respekt for afdøde.
//Nordsjællands Politi
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Nordsjællands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Nordsjællands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Nordsjællands Politi
Nordsjællands Politi holder et ekstra øje ved skolerne10.8.2026 08:42:47 CEST | Myndighedsmeddelelse
Sommerferien er forbi, og tusindvis af nye skolebørn starter nu også et nyt kapitel i trafikken. Det er en stor omvæltning for mange – både børn og voksne – som skal lære at navigere i myldretidstrafikken. Vi vil hjælpe til, være synlige i trafikken den kommende tid – og minde om, at færdselsreglerne også gælder, når man både afleverer og henter sine børn fra skole. //Nordsjællands Politi
Brand i Hornbæk5.8.2026 17:55:15 CEST | Myndighedsmeddelelse
Branden i Hornbæk er nu slukket, og der pågår efterslukning ved brandvæsnets foranstaltning. En brandmand er kommet lettere tilskade i forbindelse med arbejdet på stedet. Derudover er der ingen tilskadekomst. Politiets teknikere vil nu fremadrettet arbejde på at fastlægge en brandårsag.
Indbrudstyv taget på fersk gerning af naboer i Dyssegård31.7.2026 13:25:14 CEST | Myndighedsmeddelelse
Nordsjællands Politi modtog 30. juli en anmeldelse om et indbrud i en villa i Dyssegård. Da tyven forlod villaen, blev han opdaget af naboerne på fersk gerning. De tilbageholdt manden, indtil politiet ankom kort efter. Manden erkendte forholdet og blev den 31. juli klokken 11.15 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby, hvor han modtog en straksdom på 5 måneders fængsel, idet indbruddet blev begået i prøvetiden til en betinget dom på 4 måneders fængsel fra Retten i Glostrup.
Mand varetægtsfængslet i sag om frihedsberøvelse30.7.2026 10:06:48 CEST | Myndighedsmeddelelse
En udenlandsk mand blev onsdag den 29. juli kl. 15.25 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør, hvor han blev sigtet for at have tvunget en kvinde ind i en bil, bundet hendes hænder til sikkerhedsselen og kørt hende fra Metz i Frankrig til Nivå. Dommeren besluttede at varetægtsfængsle manden i foreløbigt 13 dage indtil den 11. august med henvisning til risikoen for unddragelse, hvis manden er på fri fod, samt påvirkningsrisikoen.
Stjålne Pokémon-kort fundet efter anholdelser29.7.2026 13:44:24 CEST | Myndighedsmeddelelse
Natten ml. mandag og tirsdag havde Papklubben i Hørsholm indbrud og fik stjålet Pokemon-kort for 100.000 kr. Tirsdag morgen anholdt Københavns Politi tre mænd på 25, 27 og 30 år på baggrund af en intensiv efterforskning af et groft overfald begået på Østerbro 14. juli. De tre mænd blev senere fremstillet for lukkede døre og varetægtsfængslet i 27 dage. Ifm. anholdelserne blev flere lejligheder og biler ransaget, og her fandt man bl.a. Pokémon-kortene, som stammer fra indbruddet i Papklubben.
